Indbydelse til påsketræningslejr på Helnæs

Foråret er over os, og vi skifter snart til sommertid, hvilket betyder længere dage, varmere vejr og masser af mulighed for at komme på vandet!

Sejlklubben Egensedybet inviterer dermed til en træningslejr på Helnæs for Hobie Cat 16 med/uden SPI. Træningslejren finder sted fra torsdag den 6. april til lørdag den 8. april, og det sker på Sonny´s Beach som vanligt til aktiviteter på den lækre ø.

Sejlklubben Egensedybet vil stille motorbåd og bøjer til rådighed, men der vil formentlig ikke være nogen træner til stede – andet end at man mangler makker og vil bruge sin tid i motorbåden. Mangler man makker eller båd, så skriv endelig, så finder vi ud af det!

Planen for træningslejren er at banke noget rust af, få nogen timer på vandet og have nogle hyggelige stunder på vand og på land.

Der vil blive udfærdiget et program for lejren, og har man nogen gode ideer til aktiviteter på vand og land, så er man altid velkommen til at byde ind.

Vi krydser fingre for godt vejr og god vind!

Der vil være mulighed for at overnatte i Klaus og Ena Måhrs nye store sommerhus, der ligger et par minutter i bil fra stranden. Der er værelser og senge til 12 mand, men der er masser af plads til madrasser i stuen. Har man mere lyst til noget privatliv, så kan man booke sig ind på campingpladsen, der ligger lige ved siden af stranden.

Planen med mad er at lave fælles mad, hvis man har lyst, hvor man deles om madlavning, oprydning og opvask – det vil sige en masse hygge!

Deltagergebyret vil være på 150 kr. og tilmeldingen skal ske på mail til Klaus.maahr@gmail.com eller telefon 40459588. Prisen dækker over brændstof til motorbåd og deltagergebyr. Oveni det kommer der også for mad.

Lejren bliver kun afholdt med minimum 5 både.

Seneste tilmelding er 30-04-2023

Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt!

SEJLKLUBBEN EGENSEDYBET

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.