Årsranglister 2023

Efter udfordringerne i 2022 med et væsentligt fald i opbakningen til kapsejladser viser årsranglisterne for 2023 heldigvis, at vi generelt er tilbage på niveauet fra tiden før de negative indvirkninger fra COVID satte ind. Det er specielt opløftende at kunne notere den positive udvikling efter det 2022, som blev et lavpunkt i DHCAs lange rangliste-historie.

Umiddelbart ser HC16 Open ranglisten fin ud med 22 rorsmænd. Her bør det dog noteres, at rorsmændene på listen ikke har sejlet helt så mange tællende stævner, som tidligere set. Ville være rigtigt fint, hvis det kunne vendes i den kommende sæson.

Ranglisten for gasterne i HC16 Open er atter i god gænge på alle parametre med 25 sejlere på listen. Her er andelen af sejlere, der har deltaget i mere end et stævne bl.a. gået en smule op. Rigtigt fint.

Udviklingen er også vendt til det bedre på ungdomsranglisterne. Det ikke mindst takket været de dedikerede indsatser i det sydfynske og omkring Skovshoved. Håber tendensen kan fortsættes og styrkes yderligere. Der er nemlig fortsat plads til mange flere unge sejlere i Hobie Cats.

Skal man konkludere sæsonen 2023, må det glade budskab blive, at det tabte terræn i 2022 og i forbindelse med COVID stort set er genvundet. Det har været specielt opløftende at følge den fine udvikling på ungdomssiden. Det med afsæt i en indsats vi håber fortsættes og udbygges, da det primært er blandt ungdommen nye sejlere til klassen skal rekrutteres.

Endelig, sidder du med gode ideer til styrkelse af ungdomsarbejdet og rekrutteringen i det hele taget del dem da gerne med din fleet og/eller DHCAs bestyrelse!

Klik her for årsranglister 2023.

/eo

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.