Årsranglister 2024

2024 Open Danish Hobie 16 Nationals 13

2024 blev kendetegnet ved en noget sløv start. Sæsonens første ranglistestævne ”Spring Cup” opnåede ikke det nødvendige antal tilmeldinger for gennemførsel. Oveni aflystes ”Polyester Cup”, da stævnets anden klasse meldte forfald. ”Spring Cup” var i øvrigt og desværre det eneste ranglistestævne øst for Storebælt, det var lykkedes at få med i 2024 kalenderen.

Som erfaret tidligere udfordrer manglende stævner øst for Storebælt meget naturligt antallet af sejlere på vores ranglister. Samtidigt fremgår det også af ranglisterne, at de ellers lovende ungdomsaktiviteter øst for Storebælt ikke har holdt momentum.

Summa summarum viser 2024 desværre tilbagegang på alle lister og dermed til den generelle kapsejladsopbakning. Det gælder både for ungdom og seniorer.

Heldigvis har der også været lovende momenter. Her kører specielt Sydfyn med klatten. Det både med hensyn til ungdomsarbejde og aktiviteter. Sidstnævnte kronedes med det allerede legendariske HC16 Open Danish Nationals (DS-DM) på Thurø, som udover 11 danske tiltrak 20 tyske teams. Med andre ord det mest velbesøgte danske mesterskab i mere end 30 år!

Håber de gode momenter fra 2024 bliver taget med ind i 2025.  så der igen kan komme fremgang i aktivitetsniveauet. En af forudsætningerne vil indiskutabelt være, at vi får mindst et ranglistestævne øst for Storebælt på 2025 kalenderen.

Klik her for 2024 årsranglister.

/eo

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.