Få pudset formen af – et godt tilbud fra Hobie Fleet 815!

TRÆNINGSLEJR I SKOVSHOVED D. 25-26 MAJ FOR LET ØVEDE/ØVEDE HOBIE-SEJLERE

Målet med træningslejren er at vi forbedrer vores kompetencer i kapsejladsstarter, mærkerundinger og besætningens samarbejde og placering, så kapsejladser bliver sjovere og mere indbydende.

Et andet mål er at styrke de gode relationer i klassen, så nye sejlere også får lyst til at deltage i kapsejladser i Hobie Cat 16.

Vi vil træne :

– at ligge stille ved startlinjen og efterfølgende få båden i gang hurtigt.

– placering inden starten og gennemgå regler, der gælder før/i starten.

– placering før/i mærkerundinger og regler i den forbindelse.

– Besætningens placering, arbejdsfordeling og samarbejde.

– Bådtrim og sejltrim under forskellige vejrforhold vil vi (forhåbentlig) træne.

Vi vil begge dage efter sejladserne gennemgå dagens træning på land under hyggelige forhold.

 

Det er en succes hvis :

– Alle kan placere sig optimalt inden starten og alle Hobie-sejlerne er over startlinjen indenfor tre sekunder.

– Alle er trygge ved starter og kender reglerne, så starten fungerer    glat og uden uregelmæssige situationer.

– Alle kan placere sig optimalt på banen og gennemføre en mærkerunding i let og hård vind.

– Samarbejdet og rutinen gør at manøvrerne foregår med minimal kommunikation.

– Vi bliver 10-12 både

Praktisk : Man kan ankomme fra fredag og overnatte i klubhuset. Forplejning sørger man selv for (der er fint køkken), men lørdag aften spiser vi fællesmad.

Hobien kan stå på jollepladsen og sejlene kan være i Jollehuset.

Prisen er 100 kr/båd og tilmelding foregår på NemTILMELD

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.