Referat af bestyrelsesmøde 2 marts 2016

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 2/3 2016

Fleet 815

Vejret.  Vi er meget utilfredse med den tildeling af sol og mellemvind vi har fået i fleeten i vinterens løb !!!

DHCA generalforsamling.  Vi er vært i år og har lånt Sejlerhuset.

Sejlcontaineren.  Mikis havde fundet en nyere og billig afløser for vores lidt rustne container, men Havnefogde Jesper oplyste at havnebestyrelsen havde besluttet at containerne skal beklædes med træ og males røde. KDY mente at det så var billigere at bygge et nyt skur i stedet. Erik mødte SKS formand Jesper på vej til møde i havnebestyrelsen og han mente vi kunne enes om at male containerne i ens rød farve – så vi udskydder et evt. køb og lapper og maler containeren hvis malingsforslaget går igennem.

Filmaften i SKS tirsdag d. 5/4. Vi savnede en filmaften med årets hobiefilm og nostalgi. Vi spørger SKS om det skal være et arrangement i deres regi for at profilere os i klubben. Claus spørger Jon.

Trimaften i Skovshoved. Vi kan ikke nå det inden sæsonen starter, så vi enedes om at holde det en torsdag aften, hvor vinden svigter (mon der bliver en sådan !!). Emnet kan være roropbygning og trim inspireret af Karins video.

Havnedag 29/5 kl. 10. Vi enedes om at holde den lidt inde i sæsonen, så det er varmt. Det er jo ikke nødvendigt at holde den ved sæsonens start. Brugerne af klubbådene skal tjekke klubbådene igennem – nye brugere under kyndig vejledning – og polere dem. Vi andre kan også ordne vores både og måske have en hyggelig frokost sammen.

Tune up torsdag 18/8 kl. 16.30. Vi kunne ikke finde plads i foråret til en søndag, så valget faldt på torsdagen inden DM. Det vil give mulighed for at andre deltagere i DM vil deltage. Claus spørger Mark Landry om han vil træne os. Vi vil prioritere træning på vandet denne aften.

Kommunikation i fleeten. Claus har spurgt Kastrup og Frederiksund om hvordan de taler sammen. I Kastrup har de en lukket Facebookside ligesom i Skovshoved. Frederiksund ved vi ikke noget om. Vi har fået adgang til DHCA’s hjemmeside hvor vi kan have stationære opslag liggende.                  Claus taler med SKS om vores placering på deres hjemmeside, som lige nu er meget dårlig.

Forløb for nye medlemmer. Vi talte om den gode debat vi havde på fleetgeneralforsamlingen og enedes om at Erik skriver et udkast til en manual.

Trailerne.  To af trailerne er i rigtig god stand, takket være Mikis indsats, men der mangler to nye låg til kasserne. Vi må kunne lave noget mere vandfast end det nuværende. Claus spørger Nicolas om vandfaste løsninger. Vi mangler også to arme. Claus spørger Mikis om materialer.

Fleetkontingent. Vi nærmer os tiden for en opkrævning. Claus spørger Henrik/Christian (i henholdsvis Kastrup og Frederikssund) om mailadresser på sejlere der ikke i øjeblikket er medlemmer, men burde kunne være det.

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.