Stævnerapport – Tyske HC16 mesterskaber

2023 HC16 IDM podie

Hörnum, Sylt 

I weekenden var vi to danske besætninger, der deltog i de tyske mesterskaber på Sylt. Emma & jeg på den ene båd og Calle & Oskar på den anden.

Torsdag d. 3. pakkede vi bådene i Svendborg og drog imod Rømø hvor vi skulle nå en færge til List på Sylt. Da vi ankom til færgen i Havneby måtte vi vente en time yderligere, da vi grundet det høje tidevand ikke kunne komme på færgen med trailer af sikkerhedsmæssige årsager.

Vi skulle sejle i Hörnum på sydsiden af Sylt, og ankom først om aftenen grundet forsinkelserne. Her riggede vi vores både og blev klar til fredagens sejladser. De tyske sejlere og arrangører tog rigtig godt imod os og var glade for at se danske sejlere til de tyske mesterskaber.

Fredag, stævnets første sejldag, bød på god vind og masser af strøm. Med 3 knobs strøm og op imod 9 m/s blev den første stævnedag lidt af en udfordring for sejlerne, men heller ikke mindst for banekomiteen, der havde udfordringer med at ligge mærker i den stærke strøm. Grundet udfordringer måtte vi vente en halvanden time før start. Dagen bød på 4 sejladser med gode danske resultater på trods af kæntringer i begge både. Efter dagens sejladser lå vi henholdsvis 6 og 10 i blandt de 36 tilmeldte både. 30 tyske, 2 italienske, 1 hollandsk og 1 britisk båd. Fredag aften sluttede af med mad, serveret af sejlklubben, og stor fest på festivalpladsen, som man kender det, hvis man har været til tyske stævner før.

Lørdagen stod vi op og vidste, at dagen ville se skidt ud med vind og strøm. Der var lovet for lidt vind til Hörnums stærke strømme, så dagen bød på lange ventetider på stranden. Kl. 16 blev vi sendt på vandet, men nåede kun halvt ud til banen før vinden døde helt. Vi måtte accepterer, at det blev til ingen sejladser og en god padletur tilbage til stranden. Da vi endelig kom på stranden igen, blev der igen serveret mad, og vi brugte aften (og dele af natten) i godt selskab med de tyske sejlere – både på stranden og på festivalpladsen. Søndagen blev vi sendt på vandet kl. 8:00 trætte og mangelende søvn fra gårdagens fest. Vi ankom til baneområdet og vinden døde fuldstændigt. Med 3 knobs strøm blev vi hurtigt trukket væk fra Sylt og imod fjerne kyster. Efter en times venten lå vi flere kilometer fra baneområdet og vi måtte hentes af banekomiteens gummibåde. Emma & Jeg blev forholdsvist hurtigt trukket tilbage til stranden hvor vi kunne vente med en god kop varm kakao. Men sådan blev det ikke for Calle & Oskar. Da vi ramte stranden var Calle og Oskar stadig ikke til at se, og de var drævet langt til søs før de blev hentet. Da drengene først blev hentet måtte de kæmpe med gummibåd, og da der var for mange både trukket efter gummibåden, måtte de kæmpe med en ødelagt trampolin grundet det meget store pres på de forreste Hobie Cats i konvojen.

Da de sidste både nærmede sig stranden, kom der vind nok til at starte os. Så alle både drog imod baneområdet igen, på nær Calle og Oskar som måtte i land for at fikse båd. Da starten først går, kommer vi godt afsted, men Calle og Oskar når ikke starten grundet forsinkelser med gummibåden og må kæmpe sig op igennem feltet. Vi når kun to sejladser da sidste start går kl. 13:00.

Emma & jeg slutter stævnet med en meget tilfredstillende 5. plads og Calle & Oskar går grundet dagens udfordringer lidt ned på resultatlisten. Klik her for fuld resultatliste.

Overordnet må vi sige at det har været et super hyggeligt stævne i virkeligt godt selskab, og på trods af udfordringer på vandet har vi haft en rigtig god oplevelse. Så tak til den Tyske Klasseorganisation og sejlerne for et velarrangeret stævne.

Også en kæmpe tak til Laura som har hjulpet med mad og forplejning under stævnet, og stået for de praktiske ting på land imens vi har været på vandet. Også tak til Oskars familie som har hjulpet med flytning og pakning af både.

Til sidst skal det siges at vores deltagelse i stævnet har skabt stor interesse hos de tyske sejlere for at være med til fremtidige danske stævner. Så vi glæder os til at se flere tyske sejlere i de danske farvande!

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.