Sæt kryds i kalenderen, for den 16. til 18. april vil der være træningslejr for Hobie Cat 16 i Ho Bugt Sejlklub!
Det vil blive en weekend fyldt med læring, sjov, gode historier og ikke mindst en masse fed sejlads. Det vil sige, at man skal se at få meldt sig til og komme med et smil på læben.
Der vil være mulighed for overnatning i klubhuset, eller hvis man hellere vil sove i telt, så er der rig mulighed for det. Der vil være fællesspisning, hvor der vil gøres brug af klubhusets køkken. Her bliver alle involveret i madlavning såvel som opvask, så tag gerne det gamle forklæde med.
Denne lejr vil være for alle aldre og ikke mindst alle niveauer i Hobie 16, så tag endelig gerne den gamle strandjolle, eller det sidste nye skrig af en båd og kom og vær med! P.S. der er risiko for at ramme muslingebanker, så tag gerne et lidt ældre sæt ror med.
Grundet høj- og lavvande så bliver sejladsen en smule udfordret og dermed vil første mødetidspunkt være lørdag klokken 12.
Der vil være afslutning mandag den 18. klokken 12, og det resterende program følger.
Egenbetaling vil være på 250,- pr. person, og det dækker over fuld forplejning fra lørdag til og med mandag.
Man bedes dog selv tage en madpakke med til lørdag middag.
Herlighederne vil foregå i Ho Bugt Sejlklub, og adressen er: Sanatorievej 2, 6710 Esbjerg.
Tilmelding foregår ved mail til Peter Måhr på:
Vellinge_peter@hotmail.com eller 23118902.
LEJREN BLIVER KUN AFHOLDT VED TILMELDING AF MINIMUM 5 BÅDE.
De bedste hilsner
Fleet 333